12. december 2010
I dag er det Thomas fødselsdag - hurra! hurra! hurrahhhh! Men vi fejrede hans 5-års fødselsdag i går.
Der er også billeder fra Victorias 3-års fødselsdag den 25. september og lidt blandet fra sommerhuset i Melby og nogle af Qaiya, som vi har haft i et år den 27. november.

26. august 2010
Så er der lidt fra ferien og fra sommerhuset - og selvfølgelig den lille hund ;-)

20. juni 2010
Denne gang er jeg bare hurtig - billederne er fra i går, da Andreas fejrede sin fødselsdag. 3 år er han nu den dejlige unge! Der er også nogle af Victoria - Thomas så jeg ikke meget til - han havde travlt med at lege andre steder, end der hvor jeg var :-)

15. maj 2010
Endnu engang er jeg bagud med opdatering af min hjemmeside ;-) Det er ikke fordi, jeg ikke gider, men det tager faktisk lang tid at gøre billederne klar. Jeg tager alle mine billeder i RAW-format, så de skal først “fremkaldes” og justeres lidt. Derefter skal de konverteres til JPEG og skaleres, så de passer til de fleste skærme.
Men nu vil jeg lige lægge nogle stykker på af Lise og Tobias, der var forbi i Melby med Thomas og Andreas. Og så er der også lidt med Qaiya og Lotte.

31. januar 2010
Vi er rigtig glade for vores sommerhus i Melby. Udsigten er bare helt super. Qaiya synes bare det hele er godt ;-)
Vi er en del på stranden og i Tisvilde Hegn. Ved Tibirke Bakke ligger et meget fint fugleområde som hedder Holløse Bredning. Der var vi i går en smut, som blev til en længere tur på næsten 11 kilometer. Noget anstrengende i nogen steder høj sne og mere end 10 graders frost. Når vi gik, hvor der var læ, var der utrolig lækkert i det smukke solskin. Se et par billeder af Stor Skallesluger og Rørdrum, som vi mødte på vores vej (nederst på siden).

24. januar 2010
Jeg er igen, igen bagud med min hjemmeside. Nemt at konstatere - bare kig på datoerne ;-)
Det har jo været Victorias fødselsdag den 25. september (2 år), men der kom jeg lige fra arbejde uden kamera. Thomas blev 4 år den 12. december, men der var jeg syg, og måtte blive hjemme. Men den 24. december kom alle børnebørnene forbi - med forældre ;-) - så her fik jeg da friske fotos af alle. Se selv - også Andreas selvfølgelig.
Så er der også en byge af vores nye dejlige hund Qaiya (Kaja), som bare er faldet så godt til!

29. november 2009
Det er heldigvis ikke kun dårligt nyt, som vi har oplevet på det sidste. Den 31. oktober 2009 blev Lotte og jeg gift. Fantastisk hyggelig dag med de nærmeste - se nogle af billederne her - også af de små.
Vi har også fået en ny dejlig belgier - Ienla’s Qaiya - i daglig tale Kaya eller Lille Kaj. Vi håber, at hun kan blive hos os, for hun er bare så sød. Se selv....
Endelig har vi så også købt et dejligt sommerhus i Melby ved Liseleje. Vi glæder os meget til at bruge en masse fritid der!

15. november 2009
Øv, øv - så har jeg igen en dårlig nyhed.
Luna blev aflivet den 13. november 2009, da hun havde fået en uheldbredelig lidelse, som satte sig i hendes led. Hvad det præcis var, er der ingen, der ved. Det var en unormal kraftigt voksende kalkaflejring af diverse led, som medførte en voldsom opsvulmning. Nej, hvor jeg savner hende - og så kun to måneder efter Benzon...

17. september 2009
Jeg har fået en ny computer og har endnu ikke fået det hele til at gå op i en højere brugbar enhed med hensyn til min hjemmeside - jeg er atter bagud!

Men jeg bliver nødt til at lægge disse billeder på af min gamle hund og bedste ven Benzon - i daglig tale Bønne - på hjemmesiden.
Tirsdag den 15. september 2009 måtte jeg lade ham aflive, fordi bagkroppen ikke ville mere. Han kunne ganske enkelt ikke stå på bagbenene, så beslutningen var ikke så svær, men det er savnet efterfølgende så meget mere!
Jeg kommer til at savne ham helt ubeskriveligt - han vil altid være i min bevidsthed. Se de sidste billeder af ham her.

5. juli 2009
Så blev Andreas 2 år!
Til fødselsdagen var selvfølgelig både storebror Thomas og kusine Victoria. Der er også lige en tilføjelse til naturen.

8. juni 2009
Først er der lidt om Luna. som har været alvorlig syg. Benzon er på vej mod de 13 år. Han er ikke ung mere, men ganske frisk - heldigvis.
Så er der nye billeder af Victoria og Andreas og lidt fra naturen. Lotte får også lige lov til at pynte lidt op :-) Lotte har også taget ét af mig, som I bør se.

15. marts 2009
Jeg er bagud med upload af billeder. Det skyldes blandt andet, at jeg har ventet på mit nye kamera, som jeg så endelig har fået. Et Canon EOS 5D MK II. Billederne, som jeg har lagt på nu, er både taget med det gamle og det nye kamera. Der er Thomas og Andreas fra juleaften og i Zoologisk Museum, og der er lidt blandet fra hundeture.

28. december 2008
Thomas blev 3 år den 12. december 2008. Andreas var der selvfølgelig og ligeså Victoria.

28. september 2008
Så er der billeder fra dejlige Victorias første fødselsdag.

7. september 2008
Så er der friske - og mindre friske - billeder af lidt af... ja Andreas, Luna.

21. juni 2008
Det er et stykke tid siden, at jeg har fået lagt nye billeder på. Men nu er der  lidt af hver. Lige fra skovtur med Lotte og hundene til 1-års fødselsdag for Andreas og badeland til ungerne.

1. maj 2008
Jeg har lige lagt et par billeder af Thomas på besøg nederst på siden.

3. april 2008
Øv, øv!! I fredags den 28. marts 2008 måtte dyrlægen aflive min dejlige Ida-mis. Hun var meget syg, og det var det eneste anstændige at gøre :-(
Det er bare så trist, og jeg savner hende meget. Jeg håber, at hun nu hygger sig sammen med sin mor Gråmis og halvbror Mischa - selvom jeg vist ikke tror på sådan noget......

22. marts 2008
Først og fremmest er Luna kommet hjem til Birkerød igen. Benzon synes, det er helt rart, og vi andre det samme. Så er der et par billeder af Thomas og af Lotte og lidt natur.

3. februar 2008
Der er en stribe billeder af Victoria fra min fødselsdag, og et enkelt af Andreas. Det ligner ham ikke, men det er meget morsomt alligevel...

30. december 2007
Så er der nyt fra Thomas to-års fødselsdag, hvor selvfølgelig også Victoria og Andreas var med.

2. december 2007
Thomas og Tobias kom lige forbi, så der skulle straks omrokeres på puder og tæpper, så vi alle kunne være der. Lotte tog de to billeder nederst på siden.

12. november 2007
Jeg har været noget bagud med at få billeder på siden. Men her er der så Andreas, Thomas, Lotte, Benzon nederst på siden og lidt natur til et sofastykke. Faktisk har jeg også justeret lidt på dette link. God fornøjelse!

11. november 2007
Til Tobias’ fødselsdag fik jeg lige nogle billeder af Victoria.

25. september 2007 var så dagen, da mit 3. barnebarn kom til verden. Christian og Mette fik bare verdens dejligste lille pige, som skal hedde Victoria - se selv....

3. september 2007
Vi passede dejlige Thomas, og det blev der nogle billeder ud af - også af Benzon.

15. august 2007
Thomas, Andreas, Lise og Tobias var lige forbi.....

5. juli 2007
Thomas blev passet af os, og Andreas var med på besøg. Måtte lige lægge et billede på med mig og Thomas taget af Lotte.

23. juni 2007
Så har Thomas fået en lillebror - Andreas!

28. april 2007
Vi passede Thomas, og han sagde sin første sætning.

7. april 2007
Så kom Thomas og familie lige forbi i påsken.

15. januar 2007
Bare lige et par macro nederst på siden med min nye macro-linse - skal nok blive bedre.....

24. december 2006
Så har Thomsen fejret sin  ét-års fødselsdag!

8. oktober 2006
Nu er Thomsen så småt begyndt at betræde verdenen.

9. august 2006
Jeg har lige nogle billeder af Thomas, som bare bliver så stor så hurtigt.

30. april 2006
Lige et par billeder af en Ringdrossel. Ikke de bedste, men ok fordi fuglen er sjælden. Så er dere lige et par i farve nederst på denne side af Lotte.

19. april 2006
Jeg fik lige fanget Thomas her i påsken. Nu er han fire måneder og bare så sød og glad.

29. marts 2006
Har leget lidt med portræt i sort/hvid af Lotte. Jeg har ikke særlig erfaring med portrætfotos af mennesker - og slet ikke i s/h, men synes selv, de er gode. Så er der nogle skud af en rigtig charmetrold øverst på siden her. Endelig nederst på siden nogle billeder fra Gribskov af Bønne og Lotte.

2. marts 2006
Der er lige en ny side med mit dejlige barnebarn Thomas - eller Thomsen, som jeg kalder ham.

4. januar 2006
Birgitte med Jeffi har sendt nogle billeder med ham og hans nye ven Felix. Se dem nederst på siden her.

25. december 2005
Lige tre billeder af vidunderet nederst på siden. Ikke verdens bedste, men.....

13. december 2005
Ja, mit 1. barnebarn var lidt længe om at beslutte sig for at lade os andre se ham. Han blev først født den 12. december lidt over klokken 2. Se mine første billeder af Thomas, som han skal hedde.

11. december 2005
Jeg har justeret lidt hist og pist. Blandt andet har siden med hunde sammen med fx katte fået sin egen knap og billede på siden “Dyr”. Jeg modtager meget gerne bidrag til siden.
Og så er jeg lige nu ved at få mit første barnebarn..........

22. november 2005
Det er rigtig længe siden, at der er sket noget på siden! Men noget må der været sket, for flere sider har været forsvundet, eller der har manglet noget på siderne. Jeg tror nok, at jeg har fundet ud af, hvad årsagen har været, men er ikke helt sikker :-(
Nu skulle det virke igen, og jeg har samtidig lagt en del flere billeder på. Der er f.eks. Benzon her og her, for ikke at tale om Ida i bunden af siden. Der er fra Zoo og nogle flere macro’er ligesom der er lidt fra himlen over os. Der er også noget rod og noget om geocaching.

13. marts 2005
Jeg har ændret sitets layout for at få det til at virke lidt “lettere”. Allerhelst ville jeg have ændret meget mere, men det må komme senere. Samtidig har jeg ændret hist og pist.

30. januar 2005
Jeg har fået nogle sjove billeder af undulaten Skipper og tervuerenen Benji. De er sendt af Annette Jensen, som blev inspireret af min opfordring om at sende mig billeder af hund og kat. Tusinde tak for dem! Lad mig endelig få nogle flere sjove billeder med hund og andre dyr. Se de dejlige billeder her - de er nederst på siden.
Jeg har også lagt et julebillede af Leeloo på siden, som Janne har taget.

18. december 2004
Jeg har taget nogle billeder fra min skole i Hvidovre, som jeg gerne vil vise dig. De unge, som er på skolen, er nogle, der ikke lige har kunne finde ud af, hvad de skulle starte på efter grundskolen - eller også er de droppet ud af et forløb på en ungdomsuddannelse. Der er et voldsomt pres på nutidens unge. De skal blive rigtig dygtige i en helvedes fart - ellers er de kommende pensionisters velfærd i fare - eller hvad er det lige, der er så forbandet vigtigt? Jeg har ikke nogen bekymringer med hensyn til de unge - se selv billederne - min bekymring går mere på den selvfede egoisme, som jeg synes, er ved at være normen....

8. november 2004
“Min” gamle kat på skolen - Gråmis - er død. Hun var mor til mine katte Ida og Mischa plus en hel masse andre. Hun døde stille efter et godt katteliv, som varede omkring 27 år! Jeg kommer til at savne hende. Hun var næsten fast inventar på mit kontor, når jeg var på skolen. Hun skrantede noget på det sidste, men var utrolig frisk i betragtning af sin meget høje alder. Hun vil altid være mig et kært minde, og jeg vil nok tænke på hende, når nogle af hendes efterkommere - Turbo, Hansi og Fie - invaderer mit kontor ;-) Se nogle nye billeder her, og nogle ældre her.

31. oktober 2004
Benzon blev otte år i går, men det var lidt svært at fejre det i selskab med andre hunde, for han har fået kennelhoste. Det er heldigvis ikke så slemt mere, men vi måtte selvfølgelig aflyse vores lørdagstræning i Hillerød.  Vi har haft besøg af Jeffi, så det må du lige se - det var rigtig hyggeligt!

26. september 2004
Jeg havde rent glemt, at jeg havde lovet at sætte et nyt billede af Leeloo på. Det er nederst på siden.

25. september 2004
Det er længe siden, at jeg har haft tid til at lægge nyt på hjemmesiden. Jeg har haft helt urimelig meget arbejde at se til, men nu er der et enkelt macro af en guldsmed fra Rude Skov, et par af ensomme Ida samt nogle dejlige sensommerbilleder af Luna og Benzon.

5. august 2004
I tirsdags den 3. august måtte jeg få aflivet min dejlige hankat Mischa, fordi han var blevet påkørt :-(
Han var ikke kommet hjem natten mellem søndag og mandag, og det foruroligede mig. Han var neutraliseret, men det var før sket, at han ikke havde været hjemme om natten - men det var ikke sket mange gange.
Da jeg kom hjem fra arbejdet om mandagen, fandt jeg ham under min seng. Han var noget slatten, men han kunne sagtens gå helt normalt, så jeg troede, at han bare havde været oppe og slås med en anden kat - det var sket før.
Men da han så næste dag stadig var helt passiv, fik jeg en tid hos dyrlægen - og jeg havde naturligvis mine bange anelser. Han blev røntgenfotograferet, og det var tydeligt, at han havde brækket halen helt oppe ved bækkenet, så en masse nerver til indre organer var revet over. Med den diagnose var det givet, hvad der skulle ske.
Mischa er den dejligste kat, jeg nogensinde har kendt, og han vil være savnet...
Se ham med Lajka, Luna og Benzon samt alene her.

1. august 2004
Jeg har tilføjet lidt på “Andre dyr” nederst, og en Rød FluesvampBenzon 6.
Men Benzon og jeg har været på Sejerø sammen med dejlige hunde og mennesker. Se billederne på Benzon 7 og Andre belgiere 8.

23. juli 2004
Jeg har ændret lidt på nogle af siderne - og jeg er ikke færdig endnu. Indgangssiden til Benzon er ændret - men den største ændring er lige nu, at min nabos datter Aliya, har fået sin egen side. Jeg havde simpelthen så mange billeder, at det var det bedste.